Fascia Release Workshop – Dyk ned i bindevævets magiske verden
Bliv klogere på bindevævet i din krop
Er du nysgerrig efter at lære mere om din krops bindevæv og ønsker du at mestre forskellige teknikker til selv at behandle bindevævet – uden krav om faglig baggrund?
Eller er du allerede en erfaren behandler, der ønsker at ønsker at tilføre nye, enkle teknikker til din praksis, som gør en mærkbar forskel for dig og dine klienter?
Opdag hvordan Fascia Release rykker grænsen for, hvad du kan gøre for kroppen, og hvad kroppen er i stand til.
Hvad er Fascia?
Fascia er det bindevæv, der forbinder, støtter og omslutter kroppens muskler, knogler og organer. Når fascia bliver stram eller begrænset, kan det føre til smerte, nedsat bevægelse og andre sundhedsproblemer. Med Fascia Release teknikker kan du løsne disse spændinger, forbedre cirkulationen og fremme kroppens naturlige helingsprocesser.
Oplev frihed og lethed i kroppen
På denne intensive 2-dages workshop får du en hands-on tilgang til at forstå og behandle kroppens bindevæv.
Du vil lære unikke blide teknikker, der når dybt og effektivt løsner spændinger, så kroppen føles friere og lettere.
Workshoppen byder på en bred vifte af teknikker og indsigter:
- Introduktion til bindevævet: Forstå bindevævets rolle og betydning for kroppens sundhed.
- Effektive Fascia Release teknikker: Lær blide og målrettede teknikker til at frigøre bindevæv.
- Smertebehandling og bevægelsesfrihed: De unikke teknikker kan lindre smerte og øge kroppens bevægelighed.
- Unwinding: En metode, der får musklerne til selv at “sno sig ud” af spændinger.
- Bonebending Løsner bindevævet omkring knoglerne. Dette kan være befriende efter slag og brud eller ved vokseværk.
- Selvbehandlingsteknikker: Lær, hvordan du kan bruge teknikkerne til at hjælpe dig selv og dine nærmeste.
- Samspillet mellem bindevæv og kropsholdning: Oplev hvordan du kan få en bedre kropsholdning ved at løsne bindevævet.
- Bindevævets forbindelse til følelser: Bliv guidet i, hvordan du skal forholde dig, når du løsner bindevævets følelsesmæssige panser.
Praktisk og personlig erfaring
Workshoppen er praktisk orienteret: du vil både øve teknikkerne på dine medkursister og selv modtage behandling, så du mærker effekten på egen krop.
Dato og Pris
- Datoer: D. 2. – 3. oktober 2025, begge dage fra kl. 9.30 til 15.30
- Pris: 3.200 kr. som betales ved tilmelding.
- Prisen inkluderer kursusmateriale.
- Der serveres let forplejning: kaffe, te og snacks
- Deltagerantal: Der er maksimalt 10 deltagere for at sikre personlig vejledning og en dybdegående læreproces.
- RAB: Kurset er godkendt med 12 RAB point.
Mød din underviser
Katrine Wennerwald Få mere at vide om Katrine og hendes ekspertise her.
Tilmelding og kontakt
Er du klar til at tage din viden om bindevæv til næste niveau? Tilmeld dig vores Fascia Release workshop. Kontakt os for mere information eller for at tilmelde dig direkte.