Bliv certificeret i FIRMing Qi & Facial Release

– Uddannelse i bindevævsbehandling af ansigt og øvre krop

En fokuseret og praksisnær uddannelse over 5 moduler – giver 90 RAB-point.

For dig, der vil hurtigt i gang som bindevævsbehandler og arbejde med et specialiseret behandlingskoncept til ansigt og øvre krop.

FIRMing Qi & Facial Release

Her lærer du behandlinger med både dybde og præcision – og en sanselig, forkælende oplevelse.

FIRMing Qi & Facial Release er to sammenhængende koncepter, hvor du arbejder med bindevævet i ansigt og øvre krop – med både faglig præcision og en sansende tilgang.

Uddannelsen er bygget op omkring Facial Release, som består af fem faste behandlingsprotokoller til ansigt, hals, nakke, bryst og øvre ryg.

Protokollerne giver dig et konkret og trygt system at arbejde ud fra, hvor du lærer præcise teknikker til at arbejde i vævet og møde spændingsmønstre i de forskellige områder.

FIRMing Qi (Fascia Instant Release Massage) samler det faglige håndværk i én behandling, hvor det kombineres med plejende elementer som afrensning, serum og creme.

Behandlingen opleves som en helhedsbehandling af ansigt og øvre krop, hvor både væv, nervesystem og oplevelse får plads.

FIRMing Qi-skønhedsbehandlingen modtog Danish Beauty Award i 2020.
(Se videoen fra kåringen længere nede på siden.)

Spændingsmønstre, mimik og ansigtets udtryk

I ansigtet hænger mimik og mikromimik tæt sammen med spændingsmønstre i bindevævet.

De bevægelser, vi gentager i vores mimik – og det vi holder tilbage – kan over tid sætte sig som små, vedvarende træk i ansigtet.

Det kan bl.a. påvirke både udtryk, bevægelse og vores oplevelse af os selv.

I praksis kan det vise sig som spændinger i kæbe, pande eller omkring øjne og mund – områder der kan føles stramme, trætte eller som om noget “holder fast”.

Gennem arbejdet med bindevævet og mere præcise teknikker, herunder arbejde med triggerpunkter og spændingszoner, lærer du at møde disse mønstre på en måde, hvor vævet kan give slip.

Arbejdet inddrager også hals, nakke og bryst, da disse områder ofte hænger tæt sammen med spændinger og bevægelse i ansigtet.

Mange oplever en dyb ro i kroppen under behandlingen, hvor spændinger slipper, og ansigtet føles lettere og mere levende i sit udtryk.

Det du lærer på uddannelsen i bindevævsbehandling

Uddannelsen er praksisnær og bygget op, så du hurtigt kan tage det, du lærer, i brug.

Du får en konkret indføring i bindevævsbehandling af ansigt og øvre krop og lærer at arbejde med bindevævet på en måde, der er direkte anvendelig i praksis.

Du lærer blandt andet:

  • Facial Release-protokollerne og arbejdet med spændingsmønstre
  • teknikker til ansigt, hals, nakke, bryst og øvre ryg – herunder arbejde med triggerpunkter og spændingszoner
  • at aflæse spændingsmønstre i ansigtet og relatere dem til mimik og udtryk
  • at sammensætte behandlinger i praksis

Derudover lærer du at opbygge og udføre en FIRMing Qi-behandling, hvor det faglige arbejde kombineres med en sanselig og plejende oplevelse.

Undervisningen veksler mellem teori og praksis, så du både forstår det, du gør – og kan mærke det i hænderne.

Du modtager også selv behandlinger undervejs, så du får en kropslig erfaring af arbejdet og kan mærke, hvordan det opleves fra klientens perspektiv.

Undervejs arbejder du med øveklienter og opbygger erfaring, faglig sikkerhed og tryghed i rollen som behandler – allerede mens du er under uddannelse.

Hænderne som redskab

I arbejdet med Facial Release og FIRMing Qi er hænderne dit vigtigste redskab.

Du træner din evne til at mærke vævet og arbejde med en ro og tydelighed, der gør det muligt at følge kroppens respons.

Gennem arbejdet udvikler du en fornemmelse for spændingsmønstre i vævet og lærer at tilpasse dine greb, så behandlingen bliver både præcis og sammenhængende.

Det handler ikke kun om teknik – men om at kunne være i kontakten og lade hænderne arbejde i samspil med det, der viser sig i kroppen.

Certificering

Uddannelsen afsluttes med en praktisk certificering, hvor du gennemfører en FIRMing Qi-behandling på en ekstern klient.

Her samler du det, du har lært, og arbejder med protokollerne som grundlag for behandlingen.

Der lægges vægt på din evne til at vælge relevante teknikker og skabe en sammenhængende behandling med opmærksomhed på både væv og oplevelse.

Du bliver løbende forberedt undervejs, så certificeringen opleves som en naturlig og tryg afrunding.

RAB-point

Uddannelsen giver 90 RAB-point og kan indgå som en del af en samlet RAB-godkendelse, afhængigt af din øvrige uddannelsesbaggrund.

Hvem henvender uddannelsen sig til?

Uddannelsen er for:

  • dig, der vil i gang hurtigt med et konkret behandlingshåndværk
  • dig, der ønsker at arbejde med bindevævet og forstå spændingsmønstre i ansigt og øvre krop
  • dig, der tiltrækkes af en tilgang, hvor præcision, teknik og sansning går hånd i hånd
  • behandlere, der ønsker at supplere deres praksis

Efter uddannelsen

Efter uddannelsen står du med et konkret behandlingssystem, som du kan tage i brug med det samme.

Du kan tilbyde behandlinger som selvstændig eller integrere teknikkerne i din eksisterende praksis – på en måde, der passer til dig og den retning, du ønsker at arbejde i.

Se videoen, hvor FIRMing Qi vinder Danish Beauty Award 2020

Vil du gerne vide mere?

Er du nysgerrig på, om denne uddannelse er noget for dig? Kontakt os gerne, hvis du har nogle spørgsmål til selve uddannelsen.

Uddannelsens forløb

Uddannelsen forløber over 5 måneder fordelt på 5 moduler à tre dage ca. en gang om måneden.

Den er bygget op, så du har god tid til at integrere det nye, du har lært, og mulighed for at uddanne dig ved siden af dit arbejde.

Undervisningen foregår primært ved briksen, hvor du arbejder praktisk med dine medstuderende. Her får du også selv erfaring med behandlingerne på egen krop, så du mærker, hvordan arbejdet opleves fra klientens perspektiv.

For at blive en dygtig behandler er det en vigtig del af uddannelsen, at du øver det, du har lært, på mindst fem klienter mellem hvert modul.

Det giver dig både faglig og praktisk erfaring, og du bliver fortrolig med klientkontakt og møder virkelige problemstillinger, som vi samler op på i fælles forum.

Når du afslutter uddannelsen, har du allerede opbygget erfaring og tryghed i arbejdet med klienter – og springet til egen praksis er derfor markant mindre.

Vi støtter dig i at finde øveklienter undervejs.

Vi arbejder med små hold på max 10 elever, så der er god tid til individuel vejledning og supervision gennem hele forløbet.

Uddannelsens start og varighed

Modulerne afholdes tre hverdage om måneden – onsdag -fredag kl 9.30-15.30
Derudover planlægges minimum 20 timers klienttræning fordelt mellem modulerne.

Datoer for forløbet 2026:

  1. modul 23.-25. september
  2. modul 21-23. oktober
  3. modul 18.-20. november
  4. modul 9.-11. december
  5. modul 13.-15. januar 2027

Pris

Uddannelsen koster 22.850 kr.

Med i prisen får du:

  • Et omfattende kompendie.
  • Alt hvad du skal bruge til undervisningen af produkter og remedier.
  • Kaffe, te og snacks i pauserne.

Du kan enten betale det fulde beløb eller betale 6.500 kr. ved tilmelding og herefter 5 rater à 3.350 kr. hver den 1. i måneden. Afdrag med rater er inklusiv et gebyr på i alt 400 kr.

Du er tilmeldt en plads, når du har betalt og tilmeldingen er bindende for hele forløbet.

Tag uddannelsen til den halve pris med bruttolønsordningen

Hvis du er lønmodtager, kan du aftale med din arbejdsgiver, at bindevævsterapeutuddannelsen betales som en del af din løn. Du kan læse mere om ordningen hos SKAT.

Opbygning af praksis under uddannelsen 

Du arbejder praktisk med behandlinger undervejs i uddannelsen og opbygger erfaring allerede fra start.

Mellem modulerne arbejder du med øveklienter, hvor du får mulighed for at integrere det, du har lært, i praksis.

Vi anbefaler, at du tager betaling for dine behandlinger.

Det skaber en tydelig ramme omkring arbejdet og understøtter en naturlig energiudveksling mellem dig og klienten.

Samtidig giver det dig erfaring med klientkontakt, behandling og det at stå i din rolle som behandler.

For mange bliver det også et væsentligt bidrag til at finansiere uddannelsen.

Underviser

Katrine Wennerwald

Bindevævs-Akademiet

Telefon: 22 36 25 46
kontakt@bindevaevsterapi.dk

Gammel Strandvej 22 c 1.th.
2990 Nivå

Tilmeld dig her

Bindevævs-Akademiet

Phone: 22 36 25 46
kontakt@bindevaevsterapi.dk

Gammel Strandvej 22 c 1.th.
2990 Nivå

Sign Up Here