Kropsterapi – Rolf Metode / Strukturel Integration
På Bindevævs-Akademiet kan du lære centrale elementer fra Rolf Metoden – også kaldet Strukturel Integration – som en del af uddannelsen i bindevævsterapi.
Rolf Metoden er en tilgang til arbejdet med bindevæv og kropsstruktur, hvor kroppen gennem et systematisk forløb arbejdes igennem fra tå til top.
Traditionelt består metoden af ti sessioner, hvor forskellige områder af kroppen udforskes gennem arbejde med bindevæv, kropsholdning og bevægelsesmønstre.
Tilgangen bygger på forståelsen af kroppen som et sammenhængende system, hvor spændinger, holdning og den måde kroppen organiserer sig på påvirker hinanden.
I arbejdet med Rolf Metoden anvendes blide og præcise teknikker i bindevævet med fokus på at skabe større frihed, balance og sammenhæng i kroppen.
Mange oplever under et forløb øget kropsbevidsthed, lettere bevægelse, friere vejrtrækning og en oplevelse af bedre kontakt til kroppen.

Andre har også udtalt disse opleveser ved et Rolf forløb:
- Større kropsbevidsthed og evnen til at mærke mig selv og mine grænser
- Friere bevægelighed og lettere vejrtrækning
- Bedre præstationsevne ved min sport
- Jordforbindelse, mere energi og overskud
- Forløsning af gamle traumer, chok og følelser
- Ændring af gamle livsmønstre
- Giver en frisk start
- Øget velvære
De ti sessioner i Rolf Metoden
-
Session 1-3 arbejder traditionelt med kroppens fundament, vejrtrækning og relationen mellem hoved, skuldre, brystkasse, bækken og tyngdekraft.
-
Session 4-7 retter fokus mod kroppens kerne og de dybere strukturer i ben, bækken, bug, ryg, nakke og hoved.
-
Session 8-10 samler og integrerer arbejdet med kroppen som helhed.
Rolf Metodens oprindelse
I 1930’rne opdagede den amerikanske biokemiker Ida P. Rolf, at bindevævet er formbart eller plastisk, og at hun ved at løsne bindevævet kunne ændre den menneskelige krops struktur. Hun udviklede Rolfing© – et struktureret forløb med fokus på bindevæv, kropsstruktur og organisering.
Stanley Rosenberg blev uddannet Rolfer© i USA i 1983 og videreudviklede senere sit arbejde med en blidere tilgang til vævet, som blev integreret med Rolfing, og som han kaldte Rolf Metode.
Uddannelsesforløbet
På Bindevævs-Akademiet indgår centrale elementer fra Rolf Metoden i Uddannelse i Bindevævsterapi.
Ønsker du at fordybe dig yderligere, kan du blive certificeret i Rolf Metoden som en overbygning til uddannelsen i bindevævsterapi. Forløbet gennemføres som supervision over ti enkeltstående dage.